Bautastenens afsløring

I avisa «Valdres» 23. mai 1905: Som før meddelt i ”Valdres” er der i vaar reist en bautasten paa Jonsrudbakken ved Brager over de mænd fra Hedalen, der deltog i krigen 1808 – 1814.

Brødr. Goplerud var de, der satte sig i spidsen og med frivillig assistance af flere fik skaffet stenen tilveie. Den, der har ofret sig mest for arbeidet, er hr. landh. Bergsrud, ser har indhugget samtlige navne, i alt 14, og over navnene i en halvcirkel ”Hedalens krigsmænd 1808 – 1814”, samt øverst oppe Norges rigsvaaben.

Haugen, hvorpaa stenen er reist, og hvorfra man har utsigt over det meste af bygden, blev frivillig ryddet og planeret af de nærmest omboende. Afsløringen var bestemt til at finde sted 17de mai og dette kom naturligvis til at danne glanspunktet for dagens festligheder.

Kl. 11. ankom Hedalens fællestog; ved opgangen til haugen var der ophængt to smukt broderede tavler, ver forestillende en løve med en øks i forlabberne og med inskripsjon ”Norske mand i hus og hytte, tak din store Gud” og paa den anden: ”Landet vilde han beskytte, skjønt det mørkt saa ud”.

Tavlerne var skjænket af to anonyme fra ”skjønnes leir”. Hedalens militære under kommando af sergent Kjørstad far fremmødt med gevær og blev opstillet i linje, og med front mot stenen.

Hr. Elling Goplerud besteg derpaa talerstolen og holdt en meget stemningsfuld afsløringstale. Da dækket faldt fra stenen, presenteredes gevær, 3 geværsalver blev afskudt, hvorpaa dynamitbatterierne rundt høiden bragede løs, efterfulgt af rungende hurraraab, hvorefter første og sidste vers af ”Ja vi elsker” blev afsunget.

Hr. lærer Sørflaten talte til de unge, lærer Kjensrud oplæste en prolog, skrevet for anledningen af hr. Morten Jørstad, hvorpaa flere sange blev afsunget.

Kl. 5. samledes man til fest i Huset, hvor talen for dagen holdtes af lærer Kjørstad. Den i alle maader hyggelige fest afsluttedes først langt ud paa morgenen, og det maa sies, at festkomiteen klarede sin ingenlunde lett opgave paa en udmerket maade.

R. + R.

Flere bilder og mer utførlig om begivenheten i Eldor Bråthens bok «Bautahaugen 1902 – 2002».